Børn skal påvirke voksne

Publicerat: 23 mars, 2012 i Metod- och konceptutveckling, Omvärldsbevakning

Det bliver børn og unge, der kommer til at forandre verden, hvis forudsigelsen fra en klimaworkshop torsdag i Roskilde er sand. De voksne skal ikke tro, at det er dem, der skal lære unge om bæredygtighed, men omvendt, nemlig de unge, der skal få ældre generationer til at skifte adfærd. Skolen skal stå som garant for forandringen.

Øresundssamarbejdet Klimasundet, der arbejder med skolers undervisning i bæredygtighed var vært ved workshoppen for danske og svenske skolefolk.  På workshoppen satte Karsten Bruun Madsen perspektivet for skolernes pædagogiske arbejde med klimaet. Hans vision er, at skolen er med til at skabe forandring i bæredygtig retning.

Som koordinator for Klimasundet og mangeårig ildsjæl i bæredygtighed i kommunale og uddannelsesmæssige sammenhænge for bæredygtig udvikling forklarede han, hvordan børn og unge kan hjælpe kommuner til at nå deres grønne mål. Når en by skal forandre sig til en grøn og bæredygtig levevis, er børn en forandringsagent, der som en ambassadør for fremtiden kan ændre den måde, byen bruger energi og ressourcer.

”Skolen kan ændre den livsstil, der er nødvendig at ændre,” siger Karsten Bruun Madsen.

Da elever slukkede luset i Landskrona

På workshoppen fortalte flere skolefolk om deres erfaringer med at inddrage klima i skoleundervisningen.  Gymnasielærer Karin Warlin var en af dem, der stille sig op. Hun er lærer på Allvin Gullstrandgymnasiet i Landskrona, som har ændret undervisningen, så den nu anerkender, at det er de unge, der skal forandre klimaet for fremtiden. Den traditionelle undervisning lader eleverne læse i en bog, men i de seneste 6-7 år har gymnasiet forsøgt at gøre eleverne engagerede, så de kan forandre nogle ting

”Vi skal henvende os til de unge, fordi det er dem, der kommer til at forandre det gamle,” siger Karin Warlin.

I 2009 satte hun sine elever til at gøre noget synligt, der kunne flytte ved den måde mennesker i Landskrona tænkte. Eleverne er nødt til at tro på, at de kan forandre noget, for at gøre dem mere engagerede. Nogle gange er det at skrive avisartikler, sætte genbrugsspande op på skolen eller lave undervisningsmateriale og undervise de mindre elever. Andre gange bliver det med en stor happening, der flytter ved andre menneskers fastlåste opfattelser. Hendes klasse henvendte sig til byrådet for at få rådhuset til at slukke for lyset på Earth Hour i lighed med millioner af mennesker verden over. Først sagde bystyret nej, men da eleverne så henvendte sig til aviserne for at lægge pres på de folkevalgte, ombestemte byrådet sig, fortæller hun.

”Det kan godt være, at byrådet siger, at det var deres beslutning at slukke for lyset på rådhuset, men for eleverne var det en fantastisk sejr, at borgerne er opmærksomme på Earth Hour” siger Karin Warlin.

Læs mere om skolers og kommuners klimasamarbejde over Øresund her.

Kommentera

Fyll i dina uppgifter nedan eller klicka på en ikon för att logga in:

WordPress.com Logo

Du kommenterar med ditt WordPress.com-konto. Logga ut / Ändra )

Twitter-bild

Du kommenterar med ditt Twitter-konto. Logga ut / Ändra )

Facebook-foto

Du kommenterar med ditt Facebook-konto. Logga ut / Ändra )

Google+ photo

Du kommenterar med ditt Google+-konto. Logga ut / Ändra )

Ansluter till %s