Roskildeskoler kræver udbytte af internationalt projekt

Publicerat: 19 januari, 2012 i Externa lärmiljöer, Metod- och konceptutveckling, Omvärldsbevakning

modelfoto

Skoleudvikling står højt på kravlisten hos skolerne i den danske kommune Roskilde, der deltager i EU/Interreg- projektet GNU. Kommunen vil give sine elever bedre undervisning, og her skal projektet løfte både lærernes og skolernes faglige niveau- ikke kun hos deltagerne, men på alle skoler i kommunen.

”Hovedambitionen i projektet er at skalere de virtuelle samarbejdsformer op, så vi kan skabe merværdi i form af kvalitet i læringen,” siger Roskilde Kommunes projektleder i GNU, Carsten Wolfgang.

I GNU (Grænseoverskridende Undervisning i Nordiske Skoler) laver 9 skoler og 18 skoleklasser virtuelle klasser med grænseoverskridende undervisning, hvor danske, svenske og norske elever samtidig får undervisning af en fælles gruppe lærere.

Skolerne arbejder i projektet især med Web 2.0-teknologier, hvor elever og lærere kan bruge it til at lære og dele viden.  Gennem GNU-projektet skal de nye didaktiske designs, samarbejdsformer og metoder spredes til de lærere, der endnu (ännu) mangler at bruge de nye muligheder i undervisningen. De teknik-begejstrede lærere er allerede (redan) hoppet på den ny teknik med interaktive whiteboards, webcams og brugerdrevne web 2.0-medier, mens andre lærere er usikre og står tilbage.

”Nu skal vi have value for pengene. Vores ærinde er, at alle lærere på alle skoler skal bruge den ny teknik, så det kvalificerer elevernes læring i de udvalgte fag” siger Carsten Wolfgang.

Styret af lærere og skoler

I Roskilde Kommune erkender skoleforvaltningen, at topstyring giver begrænsede resultater, når de vil udvikle skolerne. I stedet for at styre hele udviklingen på rådhuset (stadshuset), skal lærere og de enkelte skoler være med til at udvikle, sprede og forankre de nye undervisningsformer i samarbejde med skoleforvaltningen. Det giver både lærere og skoler i projektet et ansvar for at dele deres erfaringer og være rollemodeller for de andre i kommunen.

”Vi får mest skoleudvikling ved at lave det så tæt på praksisfeltet som mulig,” siger Carsten Wolfgang.

Skoleudvikling

Roskilde Kommune har ikke besluttet sig for, hvordan de vil formidle erfaringerne til resten af lærerne og skolerne.  Projektet er stadig nyt. Starten gik i august 2011 og varer tre år frem. Videndeling som peer-undervisning er i fokus som en måde, hvor deltagerne kan give deres viden til ikke-deltagere. Det kan være med makkerskabsskoler (kamratskapsskolor), hvor en GNU-skole hjælper andre skoler eller med sparring og udvikling mellem skolerne.

”Vi ser det som en generel udfordring (utmaning) for vores skolevæsen, at sprede det her til de andre skoler, så kommunens skoler kan lukrere (tjänar) på resultater udviklet på andre skoler. Det vil være meget uheldigt, hvis vores delprojekt bliver et flagskibsprojekt på bekostning af den generelle skoleudvikling,” siger Carsten Wolfgang.

Se GNUs hjemmeside her.

Kommentera

Fyll i dina uppgifter nedan eller klicka på en ikon för att logga in:

WordPress.com Logo

Du kommenterar med ditt WordPress.com-konto. Logga ut / Ändra )

Twitter-bild

Du kommenterar med ditt Twitter-konto. Logga ut / Ändra )

Facebook-foto

Du kommenterar med ditt Facebook-konto. Logga ut / Ändra )

Google+ photo

Du kommenterar med ditt Google+-konto. Logga ut / Ändra )

Ansluter till %s